Vil du med hjem og se mit slankebibliotek?

Af Pernille Topsøe-Jensen

Det indeholder alt fra kalorie-tabeller, “10 år tyndere på 6 uger”, “Jacobsens slankekur til “Flad mave for altid” – og så en masse andet ind imellem.

Som barn i 80’erne, ung i 90’erne og voksen i 00’erne har jeg været vidne til en bred skare af slankekurs-regimer: fedt, sukker, kulhydrater, gluten, brød og mælk har alt sammen været udskældt.

Min mor var jævnligt på “Jacobsens slankekur”, som vel var 80’ernes svar på nutidens Keto. Ingen brød og kulhydrater, men masser af ost, æg og hakkebøffer, hvis ikke jeg husker meget forkert.

Hun tabte sig altid et par kilo, men når kuren var ovre, og hverdagen startede igen, kom kiloene tilbage. Men så kunne hun jo gå i gang med at tælle kalorier …

Så var der Anne Larsen, der i 90’erne talte om “fedtenergi-procent”. Den skulle være 30 el. derunder, så ville man tabe sig. Hvordan man lige regner den ud, har jeg lykkeligvis glemt. Men dengang havde jeg styr på det (har sågar belært en kok, på mit daværende arbejde om det. Han måtte jo forstå det var vigtigt, når ALLE talte om det).

Det resulterede i, jeg – med god samvittighed – kunne spise uanede mængder af “Dream”-is. Den var lavet på skummetmælk – og en masse sukker. Det var i denne sammenhæng heeelt uden betydning. Fedtenegi-procenten var jo under 30 !!!

Vi er forbi, det med at tælle kalorier.

Indimellem var der jo også hele “light”-bølgen. Bare tilsæt vand til en given fødevare, og – BINGO, så blir’ den slankende. Skidt med smag og mæthed. Hvem husker ikke “Lätta” og “har du valgt aldrig at blive fed ?” – for det handler åbenbart bare, om at vælge, hvis du er det modsatte !

De seneste år har retningerne for at tabe sig stukket i så mange retninger, jeg bliver helt træt ved tanken om at skulle remse dem op her – det vil også være splid, for jeg ville være bange for at miste dig, kære læser.

Det væsentlige er, at ALLE kure, der prædiker en eller anden retning og regime a la: “spis kun sådan og sådan”, “undgå den og den fødevare”, er udtryk for en ydrestyring, som FULDSTÆNDIG og med 100 % garanti fjerner fokus fra det, du kan mærke du har lyst til.

Det er derfor ikke underligt, at så mange ender med at få et forstyrret forhold til mad og krop – mig selv inklusiv …

Med forvirring kommer frustrationen og evnen til at bruge sin sunde fornuft; det er min klare erfaring.

Vi er blevet ofre for “slankekurs-forstyrrelsen”.

Så hvad skal du egentlig vælge, hvis du ønsker at tabe dig, leve sundere, spise flere grøntsager eller …. (Fyld selv eget ønske ind her) ???

Det er det, jeg er allermest optaget, når jeg rådgiver og vejleder om sundhed.

Det er også min allerstørste motivations-faktor: at stoppe forstyrrelsen og forvirringen og føre dig tilbage til at mærke hvad du har lyst til at spise, genetablere kontakten mellem krop og hoved, og bruge din sunde fornuft.

Følg evt. retningslinerne fra Sundhedsstyrrelsens kostråd, men brug kun det, det giver mening for dig. Kend dine sult-signaler, spis efter dem og stop når du føler dig tilpas mæt (ikke overmæt). Alle fødevarer er tilladte; også de søde sager og kulhyrater: det handler om mænger og hyppighed i forhold til dit indtag af dem !

Prøv at følg disse råd, næste gang slankekurs-mentaliteten rammer dig.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *